Ny patient
Velkommen hos os som ny patient.
Vores mission for dig, som ny patient, er, at du skal føle dig tryg og velkommen.
Som ny patient hos os får du en grundig undersøgelse af hele tyggeapparatet. Undersøgelsen sikrer, at vi får et godt overblik over din tandstatus. På baggrund af dette kan vi vi bedst muligt råde dig omkring din tandsundhed, så du får forudsætning for at bevare egne tænder hele livet.
Det er vigtigt for os at forstå dine behov for tandbehandling, så vi sammen kan tilrettelægge din behandling, så du opnår fuld tilfredshed.
Det opnås bedst i en god, fælles dialog. Vores største ambition er at imødekomme dig og dine behov, så du føler dig afslappet og dine ønsker bliver respekteret.
En status undersøgelse indeholder:
Oprettelse af journal:
Tandlægen er forpligtet til ved lov at oprette en journal, hvori den nye patients tænder kortlægges. Det vil sige, at det skal noteres, hvilke og hvor mange tænder du har. Har du f.eks. fået lavet nogle huller med plast eller sølv, skal det også noteres, hvor disse fyldninger sidder.
I journalen registreres også eventuelle sygdomme og allergier, som tandlægen skal have kendskab til, således at behandlingen kan foregå sikkert og med de rette forholdsregler.
Eftersyn af tænderne, tandkødet, slimhinden og kæbeleddet:
Her får tandlægen et indblik i, om der er behandlingskrævende tilstande i tænderne eller tandkødet (f.eks. paradentose), sygdom eller slid i kæbeleddene eller slimhindeforandringer, der bør undersøges nærmere (mundhulecancer eller forstadier hertil). Eftersynet danner grundlag for behandlingsplanen.
Behandlingsplan med prisoverslag:
Tandlægen fremlægger, hvad skal der laves, og I taler om, hvilke behandlingsmuligheder, der findes. Tandlægen laver dernæst et prisoverslag over behandlingerne.
Hvis det er mere end 2 år siden dit sidste tandlægebesøg, anbefaler vi nye patienter, at vi tager røntgenbilleder af tænderne. Vi kontakter altid tidligere tandlæge for at kontrollere, hvor gamle dine sidste røntgenbilleder er.
Langt de fleste huller opstår i mellemrummene mellem tænderne, hvor det er svært at komme til at holde rent og dermed svært at opdage hullerne så tidligt, at det er nok med forebyggende behandling.
Et sammenbidsbillede i hver side kan afsløre selv små huller, så man har mulighed for at lave forebyggende behandling i stedet for at "gribe til boret".
Derfor er røntgenbilleder af tænderne en god ide og til stor hjælp.